Fest og ferie i Lønstrup

Fest i Lønstrup, med overnatning

Hos Havrevang finder du rammerne til lige den fest og ferie i Lønstrup du ønsker. Her er mulighed for at feste til den lyse morgen, og dine gæster skal kun gå få skridt for at overnatte i en af vores dejlige ferielejligheder.

Havrevang summer hele året rundt af dejlige festklædte og forventningsfulde gæster, når der indbydes til bryllup, rund fødselsdag, familie-komsammen eller en af livets andre store begivenheder.

Ferie i Lønstrup

Trænger du til et afbræk fra hverdagen eller skal hele familien på ferie, så er vores ferielejligheder perfekte til formålet. Her er højt til loftet, plads til spil og udendørs aktiviteter og tæt på områdets populæreste seværdigheder.

Området

Havrevang ligger på den yderste kant af Nordjyllands vestkyst. Her er vi omgivet af rå og storslået natur i udkanten af det skønne gamle fiskerleje Lønstrup, som har en helt særegen stemning og huser masser af spændende kunsthåndværkere. Havrevang ligger i gåafstand både til byen og til Vesterhavet med de barske, stejle klinter.

Om Havrevang

Vi har i alt syv hyggelige ferielejligheder hvor de to er luksus ferielejligheder med spa og med plads til 8 personer og 5 ferielejligheder med plads til 4-6 personer. Derudover har vi et af Nordjyllands hyggeligste festlokale, hvor de gamle trækonstruktioner er bibeholdt, hvilket giver lokalet sin helt egen romantiske og unikke stemning.

Udendørs har vi en dejlig gårdhave, terrasser, legepladser og en græsplæne med plads til leg

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

De bedste hilsener

Karina og Kaj

HELE HAVREVANG

Vores lokaler til fest med overnatning