Mindekomsammen i Lønstrup

Mindekomsammen:

Når en af vores kære går bort, så er det tid til at mindes og huske de oplevelser, man fik sammen i livet.

På Havrevang tilbyder vi rammerne til, at I kan samles efter ceremonien til en uformel og afslappet sammenkomst, hvor I kan dele jeres tanker og minder. Hvor der kan grædes, grines og krammes og hvor pårørende kan mindes sammen med venner, naboer og arbejdskollegaer.

Lige så naturlig som fødsel og stor en del af livet er døden. Helt naturligt er, det mere vemodigt at sige farvel end goddag, men alle kommer til at tage afsked med livet på jorden, og en mindekomsammen er ofte både en smuk og en bevægende begivenhed. Ethvert liv er helt unikt og det er ønskerne til, hvordan man ønsker at tage afsked også.

Hvilke ønsker har I til dagen:

Hos os kan I vælge selv at stå for opdækning og forplejning eller I kan vælge, at alt står klart til jer og at vi sørger for det hele.

Uanset hvad håber vi, at kunne hjælpe jer med at skabe en mindeværdig dag med varme og nærvær.

Menuforslag:

Herunder er beskrevet et par forslag til, hvad det kunne være, men kontakt os endelig omkring jeres ønsker.

Forslag 1:

Boller med smør, lagkage, kaffe og the

Forslag 2:

Boller med pålægsfad med to slags ost og tre slags pålæg, kaffe og the

Forslag 3:

Håndmadder (2 pr. person) og lagkage, kaffe og the

Betingelser for mindehøjtidelighed:

Bestiller man 25-30 kuverter, hæfter man for 25, vi dækker op til 30 kuverter.

Bestiller man til 45-50 kuverter, hæfter man for 45 og vi dækker op til 50 kuverter